25. marts 2004

Modernisering af selskabslovene

Lovpakken om ændring af selskabslovene er vedtaget i Folketinget

Folketinget har den 23. marts 2004 vedtaget lovpakken på selskabsområdet (L 125 - Lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber mfl.). Ændringsloven og lovbemærkningerne kan ses på Folketingets hjemmeside.

I det seneste nummer af FACIT, har vi kort omtalt det fremsatte lovforslag.

Under Folketingets behandling af ændringsloven blev der ikke foretaget væsentlige ændringer i forhold til det oprindeligt fremsatte lovforslag.

Der er 3 overordnede fokusområder i ændringsloven:

  • Enklere regler skal sikre selskaberne større råderum.
  • Modernisering af selskabslovene med henblik på at skabe en mere effektiv offentlig sektor.
  • Den eksisterende lovgivning skal gøres mere forståelig via en klarere formulering på områder, hvor reglerne hidtil har givet anledning til tvivl om retstilstanden.

Nedenfor er foretaget en overordnet gennemgang af de væsentligste ændringer i selskabslovene.

Ophævelse af bopælskravet

Bopælskravet i aktieselskabsloven er ophævet. Bopælskravet foreskriver, at direktører, mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne, likvidator og mindst én stifter samt filialbestyrere af filialer af udenlandske selskaber skal have bopæl her i landet. Med ophævelsen af kravet lettes selskabernes mulighed for at sammensætte den mest hensigtsmæssige ledelse for selskabet uafhængig af de pågældendes statsborgerskab og bopæl. I 1996 blev bopælskravene i anpartsselskaber ophævet. Lovændringen betyder således, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber bliver ensartede.

Bestyrelsesmøder

I dag kan elektroniske bestyrelsesmøder ikke afholdes ved skriftlig dialog over e-post. Ændringsloven indeholder bestemmelser, hvorefter visse af bestyrelsen nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender kan behandles skriftligt. Betingelsen er, at bestyrelsen på forhånd har besluttet, at de pågældende typer af emner kan behandles skriftligt, og der ikke fremsættes ønske fra et bestyrelsesmedlems eller en direktørs side om afholdelse af fysisk eller elektronisk møde. I de mere rutineprægede sager vil lovændringen dermed kunne lette bestyrelsens arbejde, fordi det ikke er nødvendigt at samle bestyrelsen.

Ekstraordinært udbytte

Efter de hidtidige regler kunne udbytte kun uddeles efter vedtagelse på selskabets ordinære generalforsamling. Fremover vil generalforsamlingen kunne give bestyrelsen en tidsbegrænset bemyndigelse til at beslutte ekstraordinær uddeling af selskabets midler. En ekstraordinær uddeling kan ske på et andet tidspunkt end i forbindelse med den ordinære generalforsamling.

Bemyndigelsen til bestyrelsen er ikke et tilsagn til aktionærerne om ekstraordinært udbytte, men en lovhjemlet adgang for bestyrelsen til at imødekomme aktionærernes ønske om udbytte, hvis selskabets økonomiske situation giver grundlag for dette. Bestyrelsen er således fortsat ansvarlig for, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. Træffer bestyrelsen beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte, og påfører denne beslutning selskabet, aktionærerne eller kreditorer tab, vil bestyrelsen være erstatningsansvarlig.

Kreditorbeskyttelsen varetages i form af krav om udarbejdelse af en mellembalance samt en erklæring fra bestyrelsen om selskabets eller koncernens aktuelle økonomiske stilling. Mellembalancen skal være udarbejdet efter principperne i årsregnskabsloven og selskabets revisor skal foretage gennemgang (review) af mellembalancen. Der stilles dermed ikke krav om, at mellembalancen skal revideres. Bestyrelsen kan og bør dog i visse tilfælde vælge at lade mellembalancen revidere, hvis særlige forhold bevirker, at dette er hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at opnå tilstrækkelig sikkerhed for beslutningens forsvarlighed. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis selskabet har undergået omstrukturering eller har opkøbt anden virksomhed siden aflæggelse af sidste årsrapport. Ligeledes kan det komme på tale, hvis der i selskabet er indikationer på mangelfuld bogføring.

Udbytte under likvidation

Efter de hidtidige regler kunne der ikke ske uddeling af et selskabs midler til aktionærerne under likvidation. Fremover kan der kan ske udbetaling af udbytte under likvidation, når selskabet har tilstrækkelig overskudslikviditet til, at likvidator ikke finder det betænkeligt. Udbetaling af udbytte eller ekstraordinært udbytte skal ske på baggrund af enten revideret årsrapport eller en mellembalance, der er gennemgået (reviewet) af selskabets revisor. Hensynet til selskabets kreditorer varetages dermed ved, at udbytte ikke kan udbetales, hvis ikke det sker på baggrund af enten en revideret årsrapport, eller en mellembalance som selskabets revisor har gennemgået.

Ophævelse af overkursfonden

Den lovpligtige (aktieselskabslovens § 111, stk. 2) binding af midler i overkursfonden er ophævet. Det betyder, at overkursbeløb i aktieselskaber bliver frie reserver ligesom i anpartsselskaber. Ved udbetalinger af overkursbeløb til aktionærerne og ved henlæggelse af disse beløb til en særlig fond, der kun kan anvendes efter generalforsamlingsbeslutning, vil kravet om proklama bortfalde.

Kapitalnedsættelser til overkurs

Det er nu præciseret, at såvel kapitalnedsættelse med henblik på henlæggelse til særlig fond som kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne, kan ske til overkurs.

Fusion og spaltning

Ændringsloven medvirker til mere klare bestemmelser om spaltning. Desuden er der indført en række andre forenklinger på området for fusion og spaltning, hvoraf den væsentligste er muligheden for regnskabsmæssigt at gå længere tilbage i tid ved fusioner og spaltninger.

Udstedelse af aktiebreve

Efter de hidtidige regler kunne et selskab, hvis aktier var navneaktier og ikke-omsætningspapirer, undlade at udstede aktiebreve. Det var imidlertid muligt for den enkelte aktionær at forlange, at der blev udstedt aktiebreve. Der skulle i givet fald udstedes aktiebreve for samtlige aktionærer, medmindre selskabets aktier var optaget til handel på autoriseret markedsplads eller udstedt gennem værdipapircentralen.

Fremover skal der være tilslutning fra aktionærer, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen, før der skal udstedes aktiebreve.

Egne aktier

Ændringsloven præciserer, at et datterselskabs erhvervelse af aktier i moderselskabet er at sidestille med erhvervelse af egne aktier, også i tilfælde, hvor datterselskabet er udenlandsk. Et datterselskabs erhvervelse af aktier i moderselskabet er dermed omfattet af 10% grænsen.

Frister

En række af indsendelses- og anmeldelsesfristerne i aktieselskabslovene er præciseret. Desuden er der foretaget en præcisering af, for hvilke frister en overskridelse fører til registreringsnægtelse. Endvidere er formuleringen af enkelte frister ændret, således at der er større ensartethed imellem visse af selskabslovenes fristbestemmelser.

Digitalisering

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fremover hjemmel til at bestemme, at anmeldelse og registrering af oplysninger om selskaber skal ske elektronisk.

Lovens ikrafttrædelse

Ændringsloven træder i kraft den 1. juli 2004.

Overkursfonde, som er etableret inden lovens ikrafttræden, forbliver bundne, indtil selskaberne har afholdt deres første ordinære generalforsamling efter lovens ikrafttræden. På denne generalforsamling vil selskabernes aktionærer have mulighed for at optage en bestemmelse i selskabernes vedtægter om, at overkurs, der modtages ved aktietegning udover aktiernes pålydende værdi med fradrag af diverse omkostninger, skal henlægges til en særlig overkursfond. Hvis aktionærerne ikke tager stilling på selskabets førstkommende generalforsamling, vil en eksisterende overkursfond herefter være en fri reserve.

Relaterede links

Relaterede artikler