29. januar 2004

Udviklingstendenser

Trods skattestop er der masser af lovændringer på vej. Langt de fleste kommer til at dreje sig om forenklinger. Yderligere skattelettelser skal vi nok ikke forvente på denne side af et folketingsvalg.

Omlægning af beskatning af aktieindkomst

I 1996 nedsatte den daværende skatteminister en arbejdsgruppe, der skulle forsøge at gøre beskatningen af aktieavance mere overskuelig og sammenhængende.

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i efteråret 2000, men der er endnu ikke kommet et lovforslag ud af gruppens rapport. Tilsyneladende sker det heller ikke foreløbigt på grund af skattestoppet, da nogle af de oplagte ændringer kan medføre en skærpet beskatning for enkelte aktionærer.

Rapportens konklusioner skal dog kort fremhæves.

100.000 kr.'s reglen ophæves
Avancer på børsnoterede aktier er skattefrie, hvis man kun ejer beholdninger under en vis grænse. Grænsen er pristalsreguleret og udgør 133.700 kr. i 2004 (dobbelt for ægtefæller). Reglen er imidlertid mere kompliceret end som så og er desuden svær at kontrollere og administrere.

Vi forventer, at "100.000" kr.'s reglen ophæves.

Alle skattepligtige aktieavancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertid
Et andet kompliceret element er, at aktier ejet i under 3 år beskattes som kapitalindkomst, medens aktier ejet i mindst 3 år beskattes som aktieindkomst.

Det kan forventes, at sondringen mellem aktieindkomst og kapitalindkomst bliver ophævet, således at alle avancer beskattes som aktieindkomst. Det vil medføre lettelser for de fleste aktionærer.

For aktionærer med negativ kapitalindkomst medfører ændringen en øget beskatning ved salg af aktier ejet i under 3 år. Dette er i konflikt med skattestoppet, hvilket sandsynligvis er den egentlige grund til, at reglerne ikke er blevet ændret.

Selskaber fritages for beskatning af aktieavancer (ophævelse af 3-års-reglen)
En ophævelse af 3-års-reglen, således at selskaber fritages for beskatning af aktieavance, vil medføre en ganske væsentlig forenkling, da selskaber så ikke længere skal holde styr på, om aktierne har været ejet i over eller under 3 år.

Forenklinger i øvrigt

Arbejdet med forenklinger fortsætter. Ud over de tiltag, som allerede er gennemført, overvejer Skatteministeriet følgende tiltag:

Ejerlejlighedsavancebeskatningsloven
Ejerlejlighedsavancebeskatningsloven giver hjemmel til en særlig beskatning ved salg af "restejerlejligheder". Altså lejligheder udstykket inden den 12. februar 1986, som var udlejet til beboelse den 11. februar 1986.

Loven er i dag næsten overflødig og kan erstattes af en beskatning efter de almindelige regler, der såmænd er komplicerede nok endda.

Ophævelse af frigørelsesafgiftsloven
Frigørelsesafgiften har til formål at beskatte den værdistigning, der fremkommer, når en ejendom overgår fra landzone til byzone eller sommerhusområde. Skatteministeriet har vurderet, at der ikke længere er behov for denne særlov, og den forventes derfor ophævet med et lovforslag i januar 2004.

Succession i virksomhedsordningen
Ægtefællers adgang til at succedere i virksomhedsordningen forventes udvidet, således at beskatningen ved virksomhedsoverdragelse lettes, når en personligt ejet virksomhed overdrages mellem ægtefæller.

Bindende ligningssvar til selskaber og hovedaktionærer
Borgere kan i dag få et bindende ligningssvar fra deres kommune, inden de disponerer i skattesager. Ordningen om bindende ligningssvar forventes udvidet til også at omfatte selskaber og hovedaktionærer, som i dag er henvist til at anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked, hvor sagsbehandlingstiden er meget lang.

Tilbagesalg af aktier/anparter til udstedende selskab
Det overvejes at objektivisere reglerne for, hvorvidt tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab skal beskattes som udbytte eller efter de almindelige regler for aktiesalg. Der vil eventuelt blive tale om, at aktionæren får valgfrihed.

Mønstervirksomheder
Det undersøges, om der kan etableres en ordning, hvor virksomheder med orden i sagerne kontrolleres mindre end de virksomheder, hvor der er konstateret uregelmæssigheder.

Fælles afregningskonto
Der arbejdes på at indføre en fælles afregningskonto mellem det offentlige og de enkelte virksomheder. Forslaget vil gavne både erhvervslivet og den offentlige administration.

Lønindeholdelse
Der er iværksat en undersøgelse af, om beløb, som borgere skylder det offentlige, kan trækkes over skatten.

Årlig slutafregning af moms
Det undersøges, om det er muligt at gennemføre en enklere afregning af moms. En mulighed kan måske være at etablere en aconto-ordning for momsbetalinger.

Udlæg i ægtefællens ejendele
I dag kan skattemyndighederne få tilgodehavender ind ved at tvangssælge ejendele, som tilhører restantens ægtefælle. For at forbedre retssikkerheden analyseres det, om reglerne skal ændres eller ophæves.

Ensretning af begreber
Det overvejes, om begreber i selskabsretten, regnskabsretten og selskabsskatteretten kan ensartes for at gøre reglerne lettere at gennemskue og anvende.

Digitalisering
Der arbejdes på en fælles internetbaseret løsningsmodel, hvor virksomheder kan indberette langt flere skatte- og regnskabsmæssige data. Samtidig analyseres det, om der er behov for så mange indberetninger i det hele taget.

Mod dette taler dog et samtidigt ønske om, at flere oplysninger skal kunne fortrykkes på selvangivelsen. Formålet er, at borgere og virksomheder selv skal selvangive så få oplysninger som muligt.

Modernisering af punktafgiftslovene
Det undersøges, om punktafgiftslovene, der omfatter bl.a. cigaret-, spiritus- og chokoladeafgiften, kan moderniseres og lettes ved at samle de generelle bestemmelser om f.eks. regnskab og kontrol i én lovgivning.

Harmonisering af reglerne for begrænset skattepligtige
En del udlændinge,der arbejder i Danmark, og danskere med fast bopæl i udlandet er begrænset skattepligtige til Danmark. Reglerne for beskatning af arbejdsvederlag mv. for begrænset skattepligtige personer omfatter 3-4 regelsæt. Det undersøges, om reglerne kan gøres mere ensartede og tidssvarende for derved at skabe større gennemskuelighed.

Afskaffelse af afgift på hårde pvc-produkter
Hårde pvc-produkter er bl.a. tagrender og tagplader. Pvc-afgiften er blevet fremhævet som en afgift, der er særligt tung at administrere for virksomhederne. Det overvejes at afskaffe afgiften, mod at branchen påtager sig en praktisk og økonomisk forpligtelse i forbindelse med indsamling, behandling og genanvendelse af pvc-produkter.

Afskrivning på blandet benyttede ejendomme
Hvis en afskrivningsberettiget ejendom anvendes både erhvervsmæssigt og privat, beregnes den afskrivningsberettigede del på baggrund af etageareal. Hvis den private brug af ejendommen ikke er afgrænset til en bestemt del af ejendommen, kan ejendommen slet ikke afskrives. Det undersøges, om reglerne for afskrivning på blandet benyttede ejendomme kan gøres mere fleksible.

Sponsorydelser
Det undersøges,om der kan skabes klarere retningslinier for beskatning,fradrag,modydelser og indberetningspligt for sponsorydelser. Reklameudgifter kan fradrages fuldt ud, medens der kun er fradrag for 25%af repræsentationsudgifter. Sondringen mellem reklame- og repræsentationsudgifter er i praksis svær at foretage og medfører en del klagesager.

Omlægning af regnskabsår
Proceduren for omlægning af regnskabsår forventes forenklet. Et selskab, som vil omlægge sit regnskabsår, skal i dag henvende sig til både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Told&Skat. Formålet med initiativet er, at selskaber fremover kun skal meddele omlægninger til én myndighed.

Eftergivelse af personskatter
Kompetencen til at eftergive personskatter forventes overført til kommunerne. I dag er det told- og skatteregionerne, der har kompetencen til at eftergive personskatter.

Forenkling af fondes selvangivelsespligt
Visse fonde kan indsende en erklæring til skattemyndighederne i stedet for en selvangivelse. Hvis man kan udvide området for erklæringsordningen, kan de administrative byrder for fonde lettes.

Mulighed for dispensation fra momsperioder
Det undersøges, om det er muligt at ændre skattemyndighedernes adgang til i særlige tilfælde at dispensere fra momsperioder. Efter forslaget skal f.eks. salg af en mælkekvote i ét år ikke medføre overgang til månedlig afregning af moms i året efter, hvor aktiviteten er normal igen.

Opkrævning af vægt- og vejbenyttelsesafgift
Der vil blive gennemført en modernisering af edb-systemet til opkrævning af vægt- og vejbenyttelsesafgifter. Det undersøges, hvilke muligheder det nye edb-system giver for at forenkle opkrævningen.

Justering af reglerne for fri bil
Reglerne for beskatning af fri bil har eksisteret i næsten 10 år. I denne periode har praksis udviklet sig, og der er opstået et behov for at justere reglerne. Det undersøges, om en justering er mulig.

Elektronisk overførsel af årsopgørelse
Det undersøges, hvorvidt det er muligt at overføre borgeres årsopgørelser elektronisk til brug for låneansøgninger. En elektronisk overførsel vil forudsætte samtykke fra den enkelte borger.

Moms af rejsebureauydelser

EU-kommissionen arbejder fortsat på at få ændret momsreglerne ved levering af rejsebureauydelser.

En vedtagelse vil indebære, at Danmark ikke længere kan opretholde momsfritagelsen for levering af rejsebureauydelser. Til gengæld skal der ikke længere betales lønsumsafgift.

Leveringsstedet for gas og elektricitet

Et direktivforslag om ændring af leveringsstedet for gas og elektricitet er blevet vedtaget.

En af de grundlæggende momsregler - nemlig reglen om, at momsbeskatning finder sted, hvor varerne rent fysisk befinder sig - kan ikke opretholdes i forbindelse med disse varer.

Når direktivet implementeres i dansk lovgivning, vil ændringen medføre, at alle leverancer forud for slutleverancen momses der, hvor kunden har etableret sin virksomhed, eller hvor leveringen af gas og elektricitet sker. Leverancer i slutleddet skal momses der, hvor forbruget sker. Selve transmissionsydelserne skal momses der, hvor kunden er etableret.

Leveringsstedet for tjenesteydelser

EU-kommissionen vil i januar 2004 fremsætte et direktivforslag om en forenkling af reglerne for fastlæggelse af leveringsstedet (og dermed momsbeskatningsstedet) for tjenesteydelser, som handles mellem erhvervsvirksomheder ("business to business").

Det er kommissionens hensigt, at alle leverancer forud for leverancen til endeligt forbrug skal momses der, hvor køberen har etableret sin virksomhed, og at køberen skal afregne momsen ved hjælp af den såkaldte reverse charge-procedure.

Forslaget vil medføre, at sælgere af tjenesteydelser har omtrent lige så let ved at udføre ydelser i andre EU-lande som i hjemlandet.

Andre ændringer af momsloven

På lidt længere sigt kan der forventes nye regler på følgende områder:

  • Modernisering af momsrefusionsproceduren for udenlandsk moms.
  • Moms på offentlige postydelser (brevporto).
  • Momsmæssig behandling af offentlige institutioner.
  • Momsmæssig behandling af finansielle ydelser, herunder forsikringstransaktioner.
  • Modernisering af rapporteringen af oplysninger ved EU-handel (VIES).

 

 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Revitax

Relaterede links