8. august 2003

Udviklingstendenser

Lovgivningen indenfor skatteområdet er ikke gået i stå. I den nærmeste fremtid forventer vi en forholdsvis stabil udvikling, hvor fokus vil ligge på forenklinger og mindre justeringer.

Langt til yderligere lettelser

For et år siden forventede vi, at regeringen i løbet af efteråret 2002 ville tage de første skridt til en skattereform, der for første gang nogensinde ville medføre reelle skattesænkninger. Forventningerne blev kun delvist opfyldt, idet skattesænkningerne vel ikke kan betragtes som en egentlig skattereform.

Men små sænkninger er bedre end ingenting - og markant bedre end skattestigninger.

Kombinationen af skattestop og politisk uvilje til ufinansierede skattelettelser bevirker til gengæld, at det vil tage lang tid, før der kommer yderligere lettelser. Ikke en gang et folketingsvalg i utide vil ændre på dette, da der ikke er stemmer i skatter!

Omlægning af beskatning af aktieindkomst

Vi har omtalt beskatningen af aktieindkomst mange gange - og her kommer det igen: I 1996 nedsatte den daværende skatteminister en arbejdsgruppe, der skulle foretage en teknisk gennemgang og revision af aktieavancebeskatningsloven med henblik på at gøre loven mere overskuelig og sammenhængende.

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i efteråret 2000, og man forventede, at der kort herefter ville blive udarbejdet et lovforslag med væsentlige forenklinger af aktieavancebeskatningen.

Men det er ikke sket endnu.

Af Skatteministeriets forenklingsredegørelse fremgår det dog, at man fortsat arbejder med sagen, og vi forventer derfor, at i hvert fald nogle af arbejdsgruppens forslag vil udmønte sig i egentlige lovforslag.

Følgende emner er nævnt:

100.000 kr.'s reglen ophæves
Ved skattereformen i 1993 ophævede man skattefriheden ved afståelse af visse aktier ejet i mindst 3 år. I stedet blev der indført en slags bagatelgrænse, der bevirker, at avancer på børsnoterede aktier er skattefrie, hvis man kun ejer små beholdninger på under 100.000 kr. Denne grænse er pristalsreguleret og udgør 129.500 kr. i 2003. Reglen er imidlertid mere kompliceret end som så og er desuden svær at kontrollere og administrere.

Vi forventer, at "100.000" kr.'s reglen ophæves.

Alle skattepligtige aktieavancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertid
Et andet kompliceret element er, at aktier ejet i under 3 år beskattes som kapitalindkomst, medens aktier ejet i 3 år eller mere beskattes som aktieindkomst.

Det forventes, at sondringen mellem aktieindkomst og kapitalindkomst bliver ophævet, således at alle avancer beskattes som aktieindkomst.

For personer med en positiv kapitalindkomst (skatteprocent på op til 59) vil det fremtræde som en skattelettelse. Men hvis aktieavancen kan rummes i negativ kapitalindkomst, er skatten kun ca. 33%, og da aktieindkomst på over 41.100 kr. (2003) beskattes med 43%, vil mange personer i realiteten opleve en skærpet beskatning af aktieavance. Dette vil være i konflikt med skattestoppet, og der kan derfor blive tale om en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst.

Selskaber fritages for beskatning af aktieavancer (ophævelse af 3-års-reglen)
En ophævelse af 3-års-reglen, således at selskaber fritages for beskatning af aktieavance, vil medføre en ganske væsentlig forenkling af reglerne, da selskaber ikke længere skal holde styr på, om aktierne har været ejet i over eller under 3 år.

For datterselskabsaktier (defineret som aktier med en ejerandel på mindst 20%) vil ændringen ikke have provenueffekt, da moderselskabet allerede i dag kan undgå beskatning ved at sælge aktier tilbage til datterselskabet (salg til udstedende selskab). Et sådant salg betragtes som udbytte, hvilket er skattefrit, hvis moderselskabet har en ejerandel på mindst 20% og har bevaret denne ejerandel i en periode på mindst et år forud for tilbagesalget.

Forenklinger

Skatteministeriet udgav i maj 2003 en forenklingsredegørelse på baggrund af 700 forenklingsforslag, der er indkommet fra borgere, erhvervsorganisationer, virksomheder og skatteadministrationen. Ud af de 700 forslag er 50 vedtaget. Der arbejdes videre med 300 yderligere, så vi forventer fremsættelse af en række forenklingsforslag i efteråret 2003.

Top-10 liste
Redegørelsen har en top-10 liste over de mest populære forslag, som her gengives i redigeret form:

1. Inddrivelse af offentlige krav
Der er et udbredt ønske om at ensarte reglerne for inddrivelse af offentlige krav, f.eks. vurdering af betalingsevne, regler for udpantning eller modregning, samling af klageinstanser og indførelse af en fælles offentlig inddrivelseslov. I kommuneaftalen for 2003 har regeringen derfor nedsat et udvalg, der skal se på reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige. Udvalget skal inden den 1. januar 2004 vurdere behovet og mulighederne for at forenkle og harmonisere reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder om det kan anbefales at samle de væsentligste bestemmelser i en fælles offentlig inddrivelseslov. Udvalget skal endvidere se på mulighederne for at strømline klageadgangen.

2. Kapitalforklaringer
Kapitalforklaringer indeholder oplysninger om skatteyderens/husstandens aktiver og gæld henholdsvis primo og ultimo indkomståret. Kapitalforklaring skal afgives af hovedaktionærer og bogføringspligtige personer. Skatteministeriet arbejder videre med forskellige forslag om enten forenkling eller afskaffelse af kapitalforklaringer.

3. Energi-, CO2 - og svovlafgifterne
Der er nedsat en projektgruppe, der skal gennemgå afgiftslovene for "knaster" med henblik på at reducere de administrative byrder og gøre reglerne mere gennemskuelige. Især forslag vedrørende eldistributionsbidraget og letprocesbidraget undersøges nøje. Det samme gælder andre muligheder for at nedsætte antallet af satser og målinger mv. Også nettoafregningsmulighederne undersøges.

4. Virksomhedsskemaet
Virksomhedsskemaet indeholder standardiserede regnskabsoplysninger om den personlige erhvervsdrivende eller selskabet. Virksomhedsskemaet blev indført for at lette udsøgningen af virksomheder til ligning. Imidlertid er de administrative ulemper for virksomhederne større end de administrative fordele for skattemyndighederne og det overvejes derfor at afskaffe skemaet helt.

5. Betalingsfrister
Der er indkommet en række forslag vedrørende forlængelse og harmonisering af betalingsfrister for moms, A-skat og B-skat samt ændring af rateopkrævning af acontoskat. Endvidere er der indkommet forslag om at hæve momsregistreringsgrænsen. En ændring af afregningsfrister samt en forhøjelse af omsætningsgrænsen for den månedsvise

afregning af moms og A-skat vil både indebære en administrativ forenkling og en likviditetsmæssig lettelse for virksomhederne. Der arbejdes dog ikke videre med forslagene i forenklingsmæssig henseende, da en imødekommelse af ønskerne vil bero på, om det er muligt at finde pengene til at finansiere en forlængelse af afregningsfristerne.

6. Forbedret kommunikation
Der arbejdes med at forbedre Skatteministeriets kommunikation i vejledninger og breve, således at vejledninger og nyhedsbreve mv. indeholder konkrete og forståelige anvisninger på, hvordan virksomheder og borgere skal forholde sig.

7. Aktieavancebeskatningsloven
I øjeblikket arbejdes der som tidligere nævnt med en forenkling af aktieavancebeskatningsloven via en justering og gennemskrivning af loven.

8. Afskrivning på IT-udstyr
En del forslag drejer sig om en forhøjelse af af-skrivningssatsen for IT-udstyr, således at udstyret kan afskrives hurtigere end i dag. I forenklingsmæssig henseende arbejdes der dog ikke videre med forslagene på grund af finansieringen heraf.

9. Beskatning af firmabiler
Der arbejdes videre med forslag om en ændring af beskatningen af firmabiler. Der ses især på mulighederne for at tydeliggøre reglerne.

10. Virksomhedsskatteloven
Nogle af de større kommuner har foreslået at ophæve virksomhedsordningen i virksomhedsskatteloven. Fra Skatteministeriets side har man dog ikke ønsket at arbejde videre med dette forslag, da det i givet fald kunne øge beskatningen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Øvrige forenklingstiltag
Fra Skatteministeriets hjemmeside kan man derudover udlede følgende potentielle ændringer:

Elitevirksomheder
Det undersøges, om der kan etableres en ordning, hvor de virksomheder, der har orden i sagerne, kontrolleres mindre end de virksomheder, hvor der er konstateret uregelmæssigheder.

Fælles afregningskonto
Der arbejdes på at indføre fælles afregningskonto mellem det offentlige og en virksomhed, hvorved virksomheden kun vil opleve én indgang til det offentlige ved afregning og modtagelse af beløb til og fra det offentlige.

Forenkling af ejendomsavancer
Det analyseres, om det er muligt at gøre reglerne for ejendomsavancer mere gennemskuelige og letanvendelige.

Fransk beskatning af danske pensioner

Frankrig har taget skridt til at ændre reglerne for beskatning af pensioner, der udbetales fra eksempelvis Danmark.

Hidtil har Frankrig f.eks. kun beskattet værditilvæksten af private pensionsopsparinger. Med de nye regler vil man indføre en automatisk og symmetrisk beskatning.

Hvis man har haft fradrag i den skattepligtige indkomst i Danmark eller hvis der er set bort fra indbetalingen til en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, vil det i givet fald betyde, at udbetalingerne fremover vil blive beskattet i Frankrig efter de almindelige regler for skattepligtig indkomst i Frankrig.

Der kan dog fortsat opnås en relativ stor skattebesparelse ved at flytte til Frankrig takket være marginalskatter og "sambeskatning" af ægtefæller.

Moms af rejsebureauydelser

EU-kommissionen har fremsat forslag til ændring af momsreglerne for rejsebureauydelser.

En vedtagelse vil indebære, at Danmark ikke længere kan opretholde momsfritagelsen for levering af rejsebureauydelser. Til gengæld vil der ikke længere skulle betales lønsumsafgift.

Reglerne skulle oprindeligt træde i kraft den 1. juli 2003, men på grund af medlemslandenes uenighed er dette ikke sket.

Leveringsstedet for gas og elektricitet

Der er fremsat direktivforslag om ændring af leveringsstedet for gas og elektricitet.

En af de grundlæggende momsregler - nemlig reglen om, at momsbeskatning finder sted, hvor varerne rent fysisk befinder sig - kan ikke opretholdes i forbindelse med disse varer.

Efter forslaget skal leverancer af gas og elektricitet momses der, hvor kundens virksomhed er etableret, eller hvor leveringen af gas og elektricitet sker. Leverancer til endeligt forbrug skal dog momses der, hvor forbruget sker. Selve transmissionsydelserne momses der, hvor kunden er etableret.

Selv om EU-landene er positivt indstillede over for forslaget, vil forslaget næppe blive fremsat i 2003 af tidsmæssige årsager.

Andre ændringer af momsloven

På lidt længere sigt kan der forventes nye regler på følgende områder:

  • Modernisering af momsrefusionsproceduren for udenlandsk moms.
  • Moms på offentlige postydelser (brevporto).
  • Momsmæssig behandling af offentlige institutioner.
  • Flytning af momsbeskatningsstedet til forbrugslandet for alle tjenesteydelser.
  • Momsmæssig behandling af finansielle ydelser, herunder forsikringstransaktioner.

 

 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med ReviTax