9. august 2002

Udviklingstendenser

Der må forventes få ændringer indenfor skatteområdet i den allernærmeste fremtid

Foråret bød som ventet på et stort antal lovforslag på skatteområdet, hvor næsten alle de bebudede ændringer blev gennemført. I den allernærmeste fremtid forventer vi derfor kun ganske få ændringer, inden regeringen - sandsynligvis i efteråret 2003 - tager fat på en skattereform, der for første gang i mange år vil medføre reelle skattelettelser.

Skattestoppet og kommende skattelettelser

Skattestoppet indebærer, at der ikke må vedtages forhøjelser af skatter uden en samtidig nedsættelse af andre skatter.

Vi forventer ikke skattelettelser for 2003, men definitivt inden det næste folketingsvalg. Måske allerede fra 2004.

Vort bud er, at mellemskatten bliver reduceret. Enten ved en forhøjelse af bundgrænsen for mellemskat (191.200 kr. i 2002) eller ved, at satsen for mellemskatten sænkes et par procentpoint.

Omlægning af beskatning af aktieindkomst

I 1996 nedsatte den daværende skatteminister en arbejdsgruppe, der skulle foretage en teknisk gennemgang og revision af aktieavancebeskatningsloven med henblik på at gøre loven mere overskuelig og sammenhængende.

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i efteråret 2000 og man forventede, at der kort herefter ville blive udarbejdet et lovforslag med væsentlige forenklinger af aktieavancebeskatningen.

Lovforslaget nåede ikke at blive fremsat under den tidligere regering, men det er sandsynligt, at den nye regering "overtager" lovforslaget og fremsætter det i løbet af efteråret 2002

.

Lovforslaget vil formentlig indeholde følgende emner:

100.000 kr.'s reglen ophæves

Ved skattereformen i 1993 ophævede man den tidligere regel om skattefrihed for mindretalsaktionærer ved afståelse af aktier ejet i mindst 3 år. I stedet blev der indført en slags bagatelgrænse, der bevirker,at avancer principielt er skattefrie, hvis man kun ejer små beholdninger på under 100.000 kr. Denne grænse er pristalsreguleret og udgør 125.100 kr. i 2002. Reglen er imidlertid mere kompliceret end som så og desuden svær at kontrollere og administrere.

Vi forventer, at 100.000 kr.'s reglen ophæves.

Alle skattepligtige aktieavancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertid

Et andet kompliceret element er, at aktier ejet i under 3 år beskattes som kapitalindkomst, medens aktier ejet i mindst 3 år beskattes som aktieindkomst.

Det kan forventes,at sondringen mellem aktieindkomst og kapitalindkomst bliver ophævet, således at alle avancer beskattes som aktieindkomst.

For personer med en positiv kapitalindkomst (skatteprocent på op til 59%) vil det fremtræde som en skattelettelse. Men hvis aktieavancen kan rummes i negativ kapitalindkomst, er skatten kun ca. 33%, og da aktieindkomst på over 39.700 kr. (2002) beskattes med 43%,vil mange personer i realiteten opleve en skærpet beskatning af aktieavance. Dette vil være i konflikt med "skattestoppet" og der kan derfor blive tale om en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst.

Selskaber fritages for beskatning af aktieavancer (ophævelse af 3-årsreglen)

En ophævelse af 3-årsreglen, således at selskaber fritages for beskatning af aktieavance, vil medføre en ganske væsentlig forenkling af reglerne, da selskaber ikke længere skal holde styr på, om datterselskabsaktier har været ejet i over eller under 3 år.

For datterselskabsaktier (defineret som aktier med en ejerandel på mindst 20%) vil ændringen ikke have provenueffekt, da moderselskabet allerede i dag kan undgå beskatning ved at sælge aktier tilbage til datterselskabet (salg til udstedende selskab). Et sådant salg betragtes som udbytte, hvilket er skattefrit,hvis moderselskabet har haft en ejerandel på mindst 20% i en periode på mindst et år forud for tilbagesalget.

Aktieaflønning

Umiddelbart før Folketinget gik på sommerferie, blev der fremsat et lovforslag (L 206) med henblik på genfremsættelse. Det er en tidligere afprøvet teknik for at fremprovokere en debat hen over sommeren om større ændringer i skattesystemet.

L 206 indeholder forslag om en række interessante ændringer i beskatningen af aktieaflønning:

  • Medarbejderens beskatningstidspunkt udskydes til det tidspunkt, hvor aktieavancen rent faktisk konstateres.
  • Medarbejderens fordel beskattes som aktieindkomst frem for som personlig indkomst.
  • Vækstfondsordningen ophæves.

Det må forventes, at lovforslaget bliver fremsat i næsten uændret form med virkning fra den 1. januar 2003.

Øget "lågeskat "

Det ovenfor omtalte lovforslag L 206 indeholder også et forslag om en udvidet "lågeskat". Efter de gældende regler bliver personer beskattet af urealiserede gevinster på bl.a. aktier ved ophør af dansk skattepligt.

"Lågeskatten" omfatter imidlertid ikke minoritetsaktier ejet i under 3 år.

Der er ikke umiddelbart et særligt argument for at friholde denne type avance fra lågeskatten og det har da også i mange år været forventet, at reglerne ville blive strammet.

Vi anbefaler de (formentlig få) personer, som har mulighed for at realisere væsentlige gevinster på minoritetsaktier ejet i under 3 år, at overveje en fraflytning fra Danmark. Stramningen vil træde i kraft dagen efter vedtagelsen af det (gen)fremsatte lovforslag. Altså formentlig en gang i november 2002.

Fri bil

Med virkning fra den 1. januar 2001 blev beskatningen af fri bil skærpet. Det hidtidige loft for beregningsgrundlaget på 450.000 kr. blev fjernet mod, at værdien af fri bil blev gradueret til 25% af de første 300.000 kr. og 20% af resten.

Samtidig er bilpriserne i Europa ved at blive harmoniseret med deraf følgende bortfald af den rabat, som fabrikkerne ellers altid har givet de danske forhandlere. Et bortfald af rabatten medfører en markant forhøjelse af bilpriserne med en tilsvarende markant forhøjelse af beskatningen af fri bil.

Det vil derfor være i overensstemmelse med princippet om skattestop at ændre reglerne for beskatning af fri bil.

Vi forventer ikke, at loftet på 450.000 kr. bliver genindført. Men mon ikke der bliver genindført et loft - blot på et højere niveau. Grundlaget for værdi af fri bil kunne eksempelvis begrænses til højst 600.000 kr.

Deleleasing, som blev introduceret sidste sommer, har kun fået en meget begrænset udbredelse trods den massive kampagne fra opfinderne af konceptet og trods de forholdsvist store besparelsesmuligheder. Usikkerhederne om beskatningen har trods alt været for store. Vi forventer, at der før eller siden bliver fremsat et lovforslag, der

hindrer deleleasing.

Pendlerfradrag

I dagspressen kunne man den 3. juni 2002 læse, at skatteministeren vil gøre fradraget for pendlere på Storebæltsforbindelsen permanent og samtidig indføre et tilsvarende skattefradrag for pendlere på Øresundsforbindelsen.

Det nuværende fradrag for pendlere på Storebæltsforbindelsen udløber med udgangen af 2002. Pendlerfradraget udgør 90 kr. pr. passage af bilbroforbindelsen og 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.

Men hvis partierne bag den oprindelige aftale - Venstre, de Konservative, Socialdemokratiet, de Radikale og Kristeligt Folkeparti - stadig er positive, burde en ny aftale ikke blive et problem. For pendlere over Øresundsbroen er der ikke fradrag for brotaksten i dag. Pendlerne er dermed begrænset til at få fradrag efter reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde.

Moms og afgifter

EF-kommissionen har fremsat forslag om en harmonisering af de særlige momsmæssige procedurer, som anvendes af rejsebureauer i de fleste medlemslande.

Rejsebureauer i Danmark har siden vedtagelsen af de fælles EU-regler på momsområdet i 1977 haft en særstilling ved, at denne branche er momsfritaget her i landet.

Hvis kommissionens forslag vedtages, vil den danske momsfritagelse bortfalde og rejsebureauvirksomhed vil blive omfattet af momspligten i Danmark.

Umiddelbart er det svært at vurdere de økonomiske konsekvenser for branchen, da indførelse af momspligt medfører bortfald af den lønsumsafgift, som rejsebureauerne betaler i dag. Der er dog næppe tvivl om, at branchen selv vil anse indførelse af moms for at være et fordyrende element, og branchen vil formentlig gøre en stor indsats for at få indført en lavere momssats på rejsebureauydelser. Imidlertid er branchen på dette område oppe imod stærke politiske kræfter, som vil søge at fastholde, at Danmark ikke må anvende differentierede momssatser.

 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Revitax