16. august 2004

Udviklingstendenser

Foråret har budt på en lang række lovændringer. Lovmøllen fortsætter også efter sommerferien, og de fleste nye lovforslag kommer til at dreje sig om forenklinger. Yderligere skattelettelser skal vi nok ikke forvente på denne side af et folketingsvalg.

Omlægning af beskatning af aktieindkomst

I 1996 nedsatte den daværende skatteminister en arbejdsgruppe, der skulle forsøge at gøre beskatningen af aktieavance mere overskuelig og sammenhængende.

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i efteråret 2000, men der er endnu ikke kommet et lovforslag ud af gruppens rapport. Tilsyneladende sker det heller ikke foreløbigt på grund af skattestoppet, da nogle af de oplagte ændringer kan medføre en skærpet beskatning for enkelte aktionærer.

Sambeskatning med udenlandske selskaber

Som et af få lande i verden giver Danmark mulighed for sambeskatning mellem danske moderselskaber og udenlandske datterselskaber. På det seneste er det endda blevet muligt at sambeskatte danske søsterselskaber af udenlandske moderselskaber.

Reglerne er blevet strammet op løbende, og i dag indebærer sambeskatningsreglerne kun en forholdsvist begrænset fordel for koncerner i form af skatteudskydelse ved udenlandske underskud. Der arbejdes på ganske væsentlige ændringer, som eventuelt vil introducere den "svenske" model, hvor underskud kun kan flyttes mellem koncernselskaber i forbindelse med betalte koncernbidrag.

Skat ved salg af parcelhuset?

I Børsen kunne man den 3. juni 2004 læse, at Socialdemokraternes skatteordfører, Jacob Buksti, overvejer en skærpet beskatning af ejerboliger. Overvejelserne skulle gå på en ophævelse af den gældende "parcelhusregel", som giver skattefrihed ved salg af en bolig,som ejeren selv har beboet.

Samme dag blev forslaget underkendt af Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft.

Debatten viser imidlertid, at skattefriheden for ejendomsavance på parcelhuse og ejerlejligheder kan være truet på længere sigt. Det må dog antages, at en så vidtgående ændring i givet fald vil blive fulgt op af en hel eller delvis ophævelse af ejendomsværdiskatten, som bl.a. er begrundet i skattefriheden ved salg af boliger.

Forenklinger

Arbejdet med forenklinger fortsætter. Ud over de tiltag, som allerede er gennemført, overvejer Skatteministeriet følgende (kilde:www.skm.dk):

Ophævelse af virksomhedsskemaet
Der arbejdes på at afskaffe virksomhedsskemaet gennem en modernisering af selvangivelsesreglerne.

Ideen er, at virksomhederne skal indgive nogle centrale regnskabsdata som en del af deres selvangivelse. Herefter vil udvælgelsen til ligning ske maskinelt, og virksomhederne skal ikke længere vedlægge et skatteregnskab på papir. Samtidig slipper de for besværet med at udfylde et virksomhedsskema. Det er meningen, at disse oplysninger skal

indgives digitalt.

Mønstervirksomheder
Det undersøges, om der kan etableres en ordning, hvor virksomheder med orden i sagerne kontrolleres mindre end de virksomheder, hvor der er konstateret uregelmæssigheder.

Fælles afregningskonto
Der forsøges indført en fælles afregningskonto mellem det offentlige og de enkelte virksomheder til gavn for både erhvervslivet og den offentlige administration.

Lønindeholdelse
Der er iværksat en undersøgelse af, om beløb, som borgere skylder det offentlige, kan trækkes over skatten.

Årlig slutafregning af moms
Det undersøges, om det er muligt at gennemføre en enklere afregning af moms. En mulighed kunne måske være at etablere en acontoordning for momsbetalinger.

Udlæg i ægtefællens ejendele
I dag kan skattemyndighederne få visse tilgodehavender ind ved at tvangssælge ejendele, som tilhører restantens ægtefælle. For at forbedre retssikkerheden analyseres det, om reglerne skal ændres eller ophæves.

Ensretning af begreber
Det overvejes, om begreber i selskabsretten, regnskabslovgivningen og selskabsskatteretten kan ensartes for at gøre reglerne lettere at gennemskue og anvende.

Digitalisering
Der arbejdes på at lave en fælles, internetbaseret løsningsmodel, hvor virksomheder kan indberette langt flere skattemæssige og regnskabsmæssige data. Samtidig analyseres det, om antallet af indberetninger kan nedbringes.

Mod dette taler dog et samtidigt ønske om, at flere oplysninger skal kunne fortrykkes på selvangivelsen med det formål, at borgere og virksomheder skal selvangive så få oplysninger som muligt.

Modernisering af punktafgiftslovene
Det undersøges,om punktafgiftslovene, der omfatter bl.a. cigaret-, spiritus-og chokoladeafgiften, kan moderniseres og lettes ved at samle de generelle bestemmelser om f.eks. regnskab og kontrol i én lovgivning.

Harmonisering af reglerne for begrænset skattepligtige personer
Personer bosat i udlandet, som arbejder i Danmark, er som hovedregel begrænset skattepligtige til Danmark. Reglerne for beskatning af arbejdsvederlag mv. for begrænset skattepligtige personer omfatter 3-4 regelsæt.

Det undersøges, om reglerne kan gøres mere ensartede og tidssvarende for at skabe en større gennemskuelighed.

Afskrivning på blandet benyttede ejendomme
Det undersøges, om reglerne for afskrivning på blandet benyttede ejendomme kan gøres mere fleksible.

Sponsorydelser
Der er et ønske om klarere retningslinier for beskatning, fradrag, modydelser og indberetningspligt for sponsorydelser.

Reklameudgifter kan fradrages fuldt ud, medens der kun er fradrag for 25% af repræsentationsudgifter. Sondringen mellem reklame- og repræsentationsudgifter er svær at foretage i praksis og medfører en del klagesager.

Omlægning af regnskabsår
Proceduren for omlægning af regnskabsår forventes forenklet. Et selskab, som vil omlægge sit regnskabsår, skal i dag henvende sig til både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Told&Skat. Formålet med initiativet er, at selskaber fremover kun skal meddele omlægninger til én myndighed.

Fondes selvangivelsespligt
Visse fonde kan indsende en erklæring til skattemyndighederne i stedet for en selvangivelse. Det overvejes at udvide området for erklæringsordningen for at lette de administrative byrder for fonde.

Rimeligere vejbenyttelsesafgift
Reglerne for opkrævning af vejbenyttelsesafgift skal gøres mere fleksible. Der forventes indført en valgmulighed, der giver en lastbils ejer ret til at bestemme, om han selv eller en eventuel bruger skal betale vejbenyttelsesafgiften.

Mulighed for dispensation fra momsperioder
Det undersøges, om det er muligt at ændre skattemyndighedernes adgang til i særlige tilfælde at dispensere fra momsperioder - herunder om f..eks. salg af en mælkekvote i ét år ikke skal medføre overgang til månedlig afregning af moms i året efter, hvor aktiviteten er normal igen.

Opkrævning af vægt-og vejbenyttelsesafgifter
Der vil blive gennemført en modernisering af edbsystemet til opkrævning af vægt- og vejbenyttelsesafgifter. Det undersøges, hvilke muligheder det nye edb-system giver for at forenkle opkrævningen.

Justering af reglerne for fri bil
Reglerne for beskatning af fri bil har eksisteret i næsten 10 år. I denne periode har praksis udviklet sig, og der er opstået et behov for at justere reglerne. Det undersøges, om en justering er mulig.

Elektronisk overførsel af årsopgørelse
Det undersøges, hvorvidt det er muligt at overføre borgeres årsopgørelser elektronisk til brug for låneansøgninger.

En elektronisk overførsel vil forudsætte den enkelte borgers samtykke.

Moms af rejsebureauydelser

EU-kommissionen arbejder fortsat på at få ændret momsreglerne ved levering af rejsebureauydelser.

En vedtagelse vil indebære, at Danmark ikke længere kan opretholde momsfritagelsen for levering af rejsebureauydelser. Til gengæld vil der ikke længere skulle betales lønsumsafgift.

Leveringsstedet for tjenesteydelser

EU-kommissionen har i januar 2004 fremsat et direktivforslag om forenkling af de regler, der fastlægger leveringsstedet (og dermed momsbeskatningsstedet) for tjenesteydelser, som handles mellem erhvervsvirksomheder ("business to business").

Det er kommissionens hensigt, at alle leverancer forud for leverancen til endeligt forbrug skal momses der, hvor køberen har etableret sin virksomhed, og at køberen skal afregne momsen ved hjælp af omvendt betalingspligt.

Forslaget vil medføre, at sælgere af tjenesteydelser har omtrent lige så let ved at levere ydelser i andre EU-lande som i hjemlandet.

Andre ændringer af momsloven

På lidt længere sigt kan der forventes nye regler på følgende områder:

  • Modernisering af momsrefusionsproceduren for udenlandsk moms.
  • Moms på offentlige postydelser (brevporto).
  • Ændring af momsfritagelsen for offentlige institutioner.
  • Ændring af momsfritagelsen for finansielle ydelser,herunder forsikringstransaktioner.
  • Modernisering af rapporteringen af oplysninger ved EU-handel (VIES).

Registreringsafgift på biler

 Østre Landsret har bedt EF-domstolen om at vurdere lovligheden af den danske model for registreringsafgift på biler, hvor der opkræves registreringsafgift af nye bilers værdi inklusive moms.

Sagen er rejst af organisationen De Danske Bilimportører, der mener, at det nuværende system er ukorrekt og har den konsekvens, at registreringsafgiften er væsentligt større end den burde være. Importørerne ser registreringsafgiften som en "ekstra" omsætningsafgift, fordi den altid er indeholdt i slutprisen på bilen og dermed har samme effekt som momsen.

De Danske Bilimportører mener, at det mest korrekte i stedet ville være først at betale registreringsafgift og derefter at betale moms af bilens værdi inklusive registreringsafgift. Dette er også tilfældet ved køb af andre afgiftsbelagte varer som spiritus og tobak.

Da registreringsafgiften er en progressiv skat på p.t. 105% af de første 60.000 kr. af bilens værdi inklusive moms og 180% af resten, vil bilkøbere spare penge, hvis registreringsafgiften skal betales før momsen.

Afhængigt af bilens nettopris vil besparelsen udgøre 10.000-15.000 kr. pr. bil.

Det er svært at gætte på udfaldet af sagen, men det er en kendsgerning, at staten årligt tjener ca. 15 mia.kr. på registreringsafgiften. Derfor vil et tab på 10.000-15.000 kr. på hver ny bil betyde et samlet tab for statskassen på op imod 1 mia.kr. om året.

 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Revitax