Krypto-valaffor noget?

Kryptomarkederne er igennem de seneste år blevet et område, hvor der kan vindes og tabes store penge. Disse markeder er dog meget mere end det. Bag de mere eller mindre eksotiske navne på kryptomarkederne gemmer sig en teknologi (blockchains), der formentlig inden for en kortere årrække vil revolutionere måden, vi tænker økonomi på.

Udfordringerne med kryptovaluta – set med skatteretlige øjne – er:

  1. Ofte en manglende teknisk forståelse for produkterne
  2. At de skatteregler, der anvendes, i princippet har stået uændret siden 1922.

Kombinationen af en manglende forståelse og en lovgivning fra længe før internettets tid resulterer naturligvis ikke altid i en fair og nuanceret skattemæssig behandling. Denne artikel har derfor til formål, omend helt overordnet, at give en bedre teknisk forståelse for produkterne med henblik på at opnå en bedre forståelse for de skattemæssige udfordringer forbundet med disse.

Blockchain-teknologi – hvad er det?

I dag eksisterer der mere end 8.000 forskellige kryptovalutaer. Selvom disse alle betegnes som kryptovalutaer, er ligheden ikke altid slående. Ud over at have forskellige navne afviger disse ”valutaer” også fra hinanden på formål og funktionalitet. Fælles for dem alle er dog, at de er baseret på blockchain-teknologien.

Den nemmeste (og meget simplificerede) måde at beskrive blockchain-teknologien på er at forestille sig en fælles regnskabsbog. Denne regnskabsbog indeholder alle transaktioner på lige fod med en kontoudskrift fra banken. Forskellen mellem den fælles regnskabsbog og kontoudskriften er dog, at kontoudskriften alene eksisterer i én udgave (bankens), hvorimod regnskabsbogen distribueres ud til alle involverede parter. Kun ved hjælp af en “personal key” (wallet), vil denne fælles regnskabsbog kunne opdateres. Dette betyder samtidig, at oplysninger aldrig ”forlader” blockchainen og dermed ikke kan ”opbevares” fysisk.

Fordelen ved dette system er, at netværket ikke er sårbart over for manipulation, da dette forudsætter manipulation af alle kopier af regnskabsbogen, og at mellemmænd (banker mv.) overflødiggøres, da overførsler kan ske direkte mellem parter uden tidsforskydning og væsentlige administrationsgebyrer mv.

Selvom ovenstående kan virke abstrakt, særligt i et land som Danmark, hvor tiltroen til myndigheder og banker generelt er høj, så er det værd at minde sig selv om, at dette langt fra er situationen rundt omkring på kloden.

I en stadigt stigende globaliseret verden, hvor man enten har familiær eller forretningsmæssig tilknytning til lande, hvor den samfundsmæssige situation besværliggør forhold som samhandel og regelefterlevelse, og hvor der samtidig er en ekstremt høj inflation, tilbyder blockchain-teknologien et yderst attraktivt samfundsøkonomisk alternativ.

Et eksempel er Iran, der i nyere tid har været underlagt væsentlige økonomiske sanktioner fra Vesten. Disse har næsten umuliggjort økonomiske transaktioner mellem Vesten og Iran. Hvis man kombinerer dette med en inflation i 2020 på over 35 %, skal der pludselig ikke megen overtalelse til at anvende kryptovaluta som et betalingsmiddel, idet man ikke vil være begrænset i, hvor og hvem midler overføres til/fra, og idet kryptovaluta, særligt bitcoin og ethereum, i modsætning til den iranske mønt, generelt stiger i værdi. Selv hvis man ikke skulle ønske at udsætte sig for kryptovalutaers volatile prisudvikling, vil en anvendelse af kryptovaluta være mulig ved hjælp af “stablecoins”, som følger prisudviklingen i et underliggende aktiv, som fx US dollar.

Inden du investerer

Før du begynder at investere i kryptovaluta, er der mange ting, som er vigtige at undersøge, herunder:

  • Er det muligt at investere fra den platform, du ønsker, hvis du fx er et selskab?
  • Hvor opbevarer jeg min kode på en sikker måde?
  • Kan handelsplatformen blive hacket, og hvad sker der, hvis den bliver hacket?
  • Hvordan behandles gevinst og tab skatteretligt?

Selvom der i Danmark er en udbredt forståelse af, at kryptovaluta først skal beskattes ved salg (realisation), må dette vurderes konkret, da kryptovalutaen kan været knyttet op på en anden enhed som fx sølv. Dette er tilfældet for bookcoin. Gevinst og tab på bookcoins behandles efter reglerne om strukturerede fordringer i kursgevinstloven og skal derfor opgøres efter lagerprincippet, uanset at gevinsten/tabet ikke er realiseret endnu.

Beskatning af kryptovaluta for personer

Det er vigtigt som privatperson at afdække sin beskatningssituation i forbindelse med påbegyndelse af investering i kryptovalutaer mv. Hertil kan det bemærkes, at det er yderst vanskeligt at undgå beskatningen, da investering i kryptovaluta som udgangspunkt anses for spekulation. Der findes få sager, hvor beskatningen af kryptovalutaen har kunnet undgås, men da beskatning af kryptovaluta sker ud fra en spekulationsbetragtning, skal denne spekulationsbetragtning kunne fraviges, ved at man kan dokumentere, at investeringen ikke er sket i spekulationsøjemed. Dette har bl.a. kun været muligt i en situation, hvor en kæreste havde fået 2 bitcoins i julegave uden at have ønsket sig disse samt i en situation, hvor en person beviseligt brugte sine bitcoins som betalingsmiddel.

Endvidere er det vanskeligt at få kvalificeret sine investeringer til at være sket i næringsøjemed. For at investering i kryptovaluta kan anses for at være sket i næringsøjemed, må det forventes på baggrund af praksis, at der stilles krav til, at man enten tidligere eller på nuværende tidspunktet skal være tilknyttet kryptomarkedet i professionelt øjemed. Herudover må det forventes, at der vil blive stillet krav til, at investeringen er tilrettelagt med henblik på en systematisk omsætning og rentabel drift. Dette kan i praksis være utroligt svært at efterleve, hvorfor det kan være vanskeligt at få kvalificeret indkomsten som næringsindkomst. Herved vil det som hovedregel ikke være muligt at lade kryptovalutaer indgå i virksomhedsordningen som et erhvervsmæssigt aktiv.

Salg af kryptovalutaer, der ikke kan anses at være knyttet op på et underliggende aktiv, beskattes som personlig indkomst i gevinstsituationer og i tabssituationer som et ligningsmæssigt fradrag. Dette skaber en asymmetri i beskatningen, da beskatningen (op til 52 %) og fradraget (25,6 %) sker til forskellige procentsatser.

Gevinst og tab opgøres særskilt for hver kryptovaluta. Dernæst skal opgørelsen som udgangspunkt foretages efter FIFO-princippet (først ind - først ud). Det vil i praksis sige, at de først anskaffede kryptovalutaer også anses for de først solgte i situationer, hvor man kun afstår en delmængde af sin beholdning.

Nedenfor er en opstilling af en på nuværende tidspunkt gældende praksis for beskatning af udvalgte kryptovalutaer for personer:

Beskatning af kryptovaluta for selskaber

Selskaber driver som hovedregel erhvervsmæssig virksomhed, uanset hvilken type virksomhed de driver.  For selskaber er det ligesom for personer afgørende at få klarlagt, hvornår beskatningen skal ske. Selskaber beskattes nemlig ligesom personer som hovedregel efter et realisationsprincip (ved salg). Det betyder, at man i selskabets regnskab skal afsætte en evt. udskudt skat af den urealiserede gevinst.

Det er ikke muligt for selskaber at tilvælge lagerbeskatning.

Navn Beskatningstidspunkt Indkomsttype Bemærkninger
Bitcoin Ved salg (realisation) Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %)

Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %)
-
Bookcoins Løbende (lagerbeskatning) Gevinst/tab: Kapitalindkomst (op til 42 % + kirkeskat) Beskattes som en struktureret fordring, da valutaen er bundet op på udviklingen i et underliggende aktiv (sølv).
Dogecoins Ved salg (realisation) Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %)

Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %)
-
Ethereum Ved salg (realisation) Gevinst: Personlig indkomst uden AM-bidrag (op til 52 %)

Tab: Ligningsmæssigt fradrag (25,6 %)
-
Tilbage til oversigten
Copyright 2022 Revisorgruppen Danmark