Brexit - social sikring og skat

Den 31. januar 2020 forlod Storbritannien EU, og den 31. december 2020 udløb overgangsperioden. Selv om EU og Storbritannien har indgået en ny handelsaftale og en række andre nye aftaler med virkning fra 1. januar 2021, er der tale om et mudret Brexit, og der udestår en lang række forhandlinger om vigtige emner, såsom vandrende arbejdskraft og emigration/immigration.

Mange danskere har gennem tiderne set et ophold i England og resten af Storbritannien som en naturlig del af karrieren. I middelalderen var motivet til besøgene måske de samme, men immigrationsmetoden var lidt anderledes end i dag. Mange af de danskere og andre EU-borgere, som er flyttet til Storbritannien for at bosætte sig og arbejde der i en periode, eller som har planlagt at gøre det inden længe, er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig med hensyn til skatteforhold og social sikring efter Brexit.

Skattereglerne

Skattereglerne er ikke en del af de fælles EU-regler, idet de er overladt til medlemsstaterne. EU-retten spiller dog ind på skattereglerne, fx hvis de er i strid med reglerne om arbejdskraftens (og kapitalens) frie bevægelighed. 

En person, der bor og arbejder i Storbritannien, vil som udgangspunkt være omfattet af skatteregler som hidtil, fx de danske lempelsesregler for beskatning af indkomst optjent ved arbejde udført i udlandet samt den dobbeltbeskatningsoverenskomst, Danmark har indgået med Storbritannien.

En af de mest benyttede lempelsesregler for lønmodtagere er ligningslovens § 33 A, som under en række betingelser giver mulighed for enten at få fuldt eller halvt nedslag i den danske skat og i det danske arbejdsmarkedsbidrag af den optjente lønindkomst for arbejde udført i udlandet under opholdet "uden for riget". Udlandsopholdet, som ikke er begrænset til arbejdslandet, skal være længere end 6 måneder, og man må kun afbryde det på grund af ferie eller lignende i op til 7 påbegyndte døgn pr. måned. 

Der er således tale om strikse regler, og det er vigtigt at kunne dokumentere sine ophold.  Reglen kan anvendes af danskere, der forbliver fuldt skattepligtige i Danmark under udlandsopholdet samt de (få) personalegrupper, som er omfattet af den såkaldte grænsegængerregel – fx luftfartspersonale.  

Arbejdsmarkedsbidrag

Lempelsen omfatter også arbejdsmarkedsbidraget. Det skyldes, at arbejdsmarkedsbidraget på 8 % siden 2008 ikke længere følger statens udgifter til arbejdsmarkedsområdet og derfor er blevet til en indkomstskat efter definitionen heraf i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. 

Arbejdsmarkedsbidraget er derfor omfattet af lempelsesreglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Som følge heraf er bidraget også blevet lempelsesberettiget efter danske regler på lige fod med lempelsesreglerne i ligningsloven. Inden 2008 var det en social afgift på lige fod med ATP-bidraget. Danmark er det land i EU, der har de suverænt laveste sociale bidrag, idet de stort set kun omfatter ATP.

Selv om Storbritannien forlod EU den 31. december 2020, har EU og Storbritannien aftalt, at EU-reglerne om social sikring fortsat gælder, men kun for dem, der benyttede sig af reglerne senest den 31. december 2020, og som fortsætter med det uden afbrydelser efter denne dato.

Uændrede forhold i visse tilfælde

Hvis man allerede arbejdede i Storbritannien den 31. december 2020 og har en gyldig tilladelse (A1), vil man fortsætte med at være socialt sikret, indtil den nuværende udstationering ophører, som om Storbritannien stadig var et EU-land. Det gælder, uanset om man er dansk eller britisk statsborger. 

Det gælder også, hvis man er statsborger i et andet EU-land eller i Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Konsekvensen af, at de nugældende EU-regler fortsat finder anvendelse for dem, der var omfattet af de britiske regler om social sikring inden 31. december 2020, er, at Storbritannien fortsat vil have ansvaret for at udbetale sociale sikringsydelser, og at man har ret til ydelser uden forskelsbehandling på lige fod med britiske statsborgere, herunder sundhedsydelser.

Hvis man tager på ferie i EU, kan man bruge sit europæiske sygesikringskort, og børn bosiddende i Danmark vil have samme ret til at modtage britiske ydelser ubeskåret, som hvis børnene boede hos den dækkede i Storbritannien. Det samme gælder vedrørende børn født efter udløbet af overgangsperioden.

Andre forhold med betydning

Bliver man arbejdsløs efter udløbet af overgangsperioden, vil man have ret til at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse fra Storbritannien, og går man på pension efter udløbet af overgangsperioden, vil man have ret til pension på de betingelser, der er fastsat i den britiske lovgivning. Dette gælder også, når man flytter hjem. Ansvaret for at betale for sygesikring vil til den tid afhænge af, hvilke øvrige pensionsbeløb man måtte modtage i sit bopælsland.

Man vil være beskyttet af overgangsreglen, så længe man uden afbrydelse befinder sig i en livssituation, der gør, at man har tilknytning både til Storbritannien og til et EU-land. 

En sådan "grænseoverskridende tilknytning" består, så længe man bor der og arbejder for en britisk arbejdsgiver. Har man opnået permanent opholdsret i Storbritannien, inden man flytter hjem (eller til en anden EU-medlemsstat), og derefter vender tilbage til Storbritannien, inden denne ret bortfalder, vil man fortsat være dækket af fuldstændig social sikring i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen.

Har man studeret i Storbritannien, kan man bruge sit europæiske sygesikringskort efter udløbet af overgangsperioden, så længe man ikke afbryder opholdet i Storbritannien.

Udtrædelsesaftalen sikrer endvidere, at personer, der inden udløbet af overgangsperioden har påbegyndt et behandlingsforløb, vil have ret til at fortsætte behandlingen. 

Er man derimod udstationeret til Storbritannien efter 31. december 2020, gælder de samme regler som for andre lande, der ikke er med i EU. Det betyder at man ikke vil kunne beholde sin sociale sikring under sin udstationering.

Arbejde på kryds og tværs

Det samme er tilfældet, hvis man får arbejde i Storbritannien efter den 31. december 2020 og samtidig skal arbejde i et EU/EØS-land. For så vidt angår arbejdet i Storbritannien, gælder de samme regler som for de lande, der ikke er med i EU, altså vil man ikke kunne beholde sin sociale sikring under sit arbejde i Storbritannien.

Situationen kan ændre sig, hvis EU og Storbritannien indgår en aftale om de fremtidige forhold.

Indtil en eventuel ny aftale er indgået, bør man sikre sig, at man er dækket af en anden form for sygesikring på samme måde, som hvis man tager på arbejds- eller studieophold i andre ikke-EU-lande. Det vil som udgangspunkt være nødvendigt at tegne en sygeforsikring, som dækker erhvervsmæssige rejser. 

Er man i tvivl, kan man – inden man påbegynder et nyt ophold – henvende sig til Udbetaling Danmark for at sikre sig det korrekte svar på, hvilke rettigheder man har under udlandsopholdet.

 

Tilbage til oversigten
Copyright 2021 Revisorgruppen Danmark