Tidligere numre

december 2019

Er din virksomhed ansvarlig for afregning af punktafgifter?

Punktafgifter er særlige afgifter på eksempelvis emballage, spiritus, øl, vin, chokolade, is og spil. Nogle punktafgifter kaldes også miljø- og energiafgifter, det gælder fx afgifter på batterier, dæk, el og olie. Som udgangspunkt skal en virksomhed registreres for punktafgifter, hvis den fremstiller varer her i landet eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet. Der er flere former for registrering og afregning af punktafgifter. 

Skattemyndighederne har generelt stort fokus på punktafgifterne. Det gælder især energiafgifterne, men også på andre områder – ikke mindst chokoladeafgiften – ses et stigende antal sager og efterbetalingskrav. Det er væsentligt at være opmærksom på pligten til registrering og afregning af de mange forskellige punktafgifter.

Afgiftspligtige varer

Det er i første omgang væsentligt for en virksomhed at være opmærksom på, om man fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer.

Der findes en lang række forskellige punktafgifter. Den enkelte punktafgiftslov indeholder en angivelse af de varer eller vareområder, der skal betales afgift af. Dette betegnes som det afgiftspligtige vareområde. Alt inden for det afgiftspligtige vareområde er som udgangspunkt afgiftspligtigt uanset varens grad af forarbejdning.

For afgifter, som er lagt på bestemte aktiviteter eller ydelser, så som afgift på forsikringer eller udledning af miljøbelastende stoffer, vil den afgiftspligtige ydelse eller aktivitet også være præcist defineret i afgiftsloven.

Registrering

Når det er fastslået, at ens virksomhed fremstiller, forarbejder eller handler med punktafgiftspligtige varer, skal det vurderes, om virksomheden er pligtig til at lade sig registrere for den pågældende punktafgift. Der skal i gives fald ske registrering for hver enkelt relevant punktafgift.

Virksomheder, der fremstiller eller forarbejder afgiftspligtige varer, skal som hovedregel registreres som oplagshaver.

En registrering som oplagshaver medfører som udgangspunkt, at virksomheden kan modtage og oplægge punktafgiftspligtige varer samt udlevere punktafgiftspligtige varer til andre oplagshavere, uden at varen betragtes som overgået til forbrug. 

Tidspunktet for varens overgang til forbrug og dermed pligten til at betale punktafgift opstår først ved forbrug hos oplagshaveren eller ved udlevering til andre, som ikke er registrerede som oplagshavere.

Virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, og erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet, skal registreres som varemodtagere.

En registrering som varemodtager medfører, at virksomheden eller den erhvervsdrivende kan modtage afgiftspligtige varer uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporten til Skatteforvaltningen, og uden at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen. 

Afregning

Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal betales med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi. 

Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift. De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe, som er omfattet af loven.

Hvis afgiften er en mængdeafgift, definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk., liter, kg, kWh, m3, GJ eller en særlig enhed som ved spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol.

Hvis afgiften er en værdiafgift, definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris. 

Den afgiftspligtige mængde eller værdi skal efter afgiftsloven opgøres for en afgiftsperiode. Som hovedregel er afgiftsperioden fastsat som kalendermåneden. I visse punktafgiftslove kan der dog være bestemmelser om en anden periode end kalendermåneden. Det gælder fx for affaldsafgiften, afgiften af ledningsført vand og spildevandsafgiften.

Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har udleveret i perioden. Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. 

Varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi af afgiftspligtige varer eller ydelser, som virksomheden har modtaget fra udlandet i perioden.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Begrebet "fritaget for afgift" betyder, at varen er omfattet af lovens bestemmelser om det afgiftspligtige vareområde, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser. Det kan blandt andet være:

  • varer leveret til udlandet
  • varer til diplomater
  • varer der bruges til særlige formål

Der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte afgiftsfritagelse.

Herudover indeholder en række afgiftslove regler om godtgørelse (tilbagebetaling) af afgift, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette gælder primært de momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af energiafgifter.

Afsluttende bemærkninger

Manglende opmærksomhed på pligten til afregning af punktafgifter kan koste en virksomhed dyrt. Det er fast praksis, at Skatteforvaltningen foretager efteropkrævning med 3 års tilbagevirkende kraft. Ofte går de også længere tilbage med den begrundelse, at der er udvist grov uagtsomhed ved den manglende afregning.

 

Tilbage til oversigten
Copyright 2019 Revisorgruppen Danmark