Placering af pensionsmidler i unoterede aktier - en ofte uset mulighed

Der er fra og med 1.1.2025 indført friere rammer for investering af pensionsmidler i unoterede aktier. Således kan man nu investere op til 25 % (mod tidligere 20 %) af depotværdien i unoterede aktier op til en samlet depotværdi på 2 mio. kroner. For depotværdier over 2 mio. kroner er der ikke nogen grænse for, hvor stor en andel man kan investere i unoterede aktier. Grænserne gælder på hvert investeringstidspunkt.

De tidligere regler om, at grænsen udgør 50 % for den del af værdien af depotet, som ligger mellem 2 og 4 mio. kroner, og 75 % for den del, som overstiger 4 mio. kroner, gælder ikke længere.

Minimumsinvesteringen er reduceret fra 100.000 kr. til 50.000 kr., og man kan højst investere 20 % af værdien i ét selskab, ligesom det gælder for noterede aktier. For at bruge reglerne kræver det en opsparing på mindst 200.000 kr. i samme pengeinstitut.

Muligheden for at investere pensionsmidler i unoterede selskaber er ikke mindst relevant for iværksættere, direktører og andre ansatte, som ejer en mindre ejerandel i virksomheden samt for deres familie, hvis de bliver tilbudt muligheden for at medinvestere.

Man må ikke være eller blive hovedaktionær i selskabet. Derfor skal ejerandelen holdes under 25 %. Kapitalandele, som man har købt privat eller gennem et selskab, man kontrollerer, tæller også med. Det samme gælder aktier ejet af nærtstående, herunder af ægtefælle, forældre og børn.

En af årsagerne til, at denne mulighed er blevet mere og mere relevant, er, at en voksende andel af danskerne efterhånden har en pensionsopsparing, og en større og større del af familiernes likviditet er bundet i disse. Udviklingen i de private danske pensionsformuer har medført en helt ny struktur i den måde, som danskernes formue er fordelt på, og hermed hvor stor en del der er til rådighed for investeringer foretaget for frie midler.

Historisk set skyldes dette især indførelse af arbejdsmarkedspensioner, dvs. pensionsordninger etableret på baggrund af et ansættelsesforhold.

Arbejdsmarkedspensioner

Fra 1849 og frem til første halvdel af 1900-tallet, hvor nogle enkelte andre privilegerede erhvervsgrupper kom til. var arbejdsmarkedspensioner forbeholdt den danske stats embedsmænd.  Udbredelsen af disse ordninger var i stærk vækst fra omkring 1960, da en række pensionskasser for specielt højtlønnede funktionærgrupper blev etableret. Ved fornyelsen af overenskomsterne på LO/DA-området i foråret 1991 aftalte parterne at oprette arbejdsmarkedspensionsordninger for lønmodtagere på den del af arbejdsmarkedet, hvor der arbejdes manuelt. Dette var baseret på en trepartsaftale indgået i 1987.

I modsætning til sociale pensioner som fx folkepensionen, der tilfalder alle statsborgere og personer med lovligt ophold i Danmark efter en række kriterier og betales over skatterne, omfatter arbejdsmarkedspensionsordningerne kun personer, der i løbet af deres år som ansatte har fået indbetalt bidrag til deres pension. Udover pension, når arbejdsmarkedet forlades, kan der også være indbygget risikodækning i form af førtidspension, tab af arbejdsevne, sum ved kritisk sygdom og død samt pension til børn/ægtefælle i den enkelte ordning. Man skal være opmærksom på, at nogle af ordningerne er solidarisk med kollegerne i samme pensionskasse, og at de løbende udbetalinger ikke går videre til familien i tilfælde af dødsfald. ATP er også en arbejdsmarkedspension.

Ulemper

Ved udbetalinger til pensionsopspareren ”i utide” skal man betale en afgift på 60 %. De penge, der udbetales til pensionsopspareren på denne måde, indgår ikke i den skattepligtige indkomst eller ved beregning af sociale ydelser. Det gælder også, hvis pensionsopspareren pantsætter sin police, eller hvis man overtræder reglerne om placering af pensionsmidler i unoterede aktier.

Pensionsudbetalinger danner – i modsætning til arbejdsindkomst – fortsat grundlag for modregning i folkepensionen m.m. Det hænger sammen med en lovændring fra sidste år, hvor man ønskede at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Som led heri blev reglerne ændret, så lønindkomst ikke længere indgår i modregningsgrundlaget. Tidligere blev al indkomst modregnet efter en progressionsberegning, hvilket betød, at man kunne miste sine pensionstillæg, hvis man havde en høj løn. Denne ændring gælder dog kun for lønindkomst – al anden indkomst, herunder pensionsudbetalinger, modregnes fortsat.

Det betyder i praksis, at hvis du vælger at indbetale fx 50.000 kr. af din løn på en pensionsordning i stedet for at få dem udbetalt som løn nu, så vil de penge – når de senere bliver udbetalt som pension – indgå i modregningsgrundlaget. Det kan virke ulogisk, at de samme midler ikke udløser modregning som løn, men gør det, når de udbetales som pension.

Afslutningsvis kan det konstateres, at de lempeligere regler giver nye muligheder for at investere pensionsmidler i unoterede aktier. Det kan være en attraktiv løsning for nogle, men det kræver omtanke og en grundig forståelse af både fordele og begrænsninger for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ordningen.